Info F-kuld

INFO F-KULD

 

Vores F kuld er Kulsvierkrogen's Chrysanthemums første kuld hvalpe. Vi har valgt at bruge italienske Cosmo di Casa Bartolini, da han har en super udstråling og personlighed, ikke mindst bevægelser og afskub man sjældent ser hos en boxer.

Cosmo har en god sundhed og har givet mange fine kvaliteter videre til sine tidligere kuld. Ved denne kombination håber vi at kunne få rettet op på nogle eksteriørfejl primært i kæbeparti og hoved. Vi ønsker færre rynker, mere fylde og en kortere og bredere underkæbe med god hagemarkering.

 

Cosmo er en stærk og robust hanhund med et fantastisk og mildt temperament, han har derudover gode brugsegenskaber.

 

Vi forventer et mentalt stærkt kuld med drifter og arbejdsvilje, men også kærlige og kontaktsøgende familiehunde, der ligger lavt i stressniveau. Det vil være hunde, der skal arbejdes med, da hovederne skal stimuleres.

 

F-kuldet fødes og vokser op hos Kennel Kulsvierkrogen i Kokkedal.

 

Cosmo di Casa Bartolini er født d. 23-11-2014, stambogsnr. ROI15/7302

Opdrættet og ejes af Stefano Bartolini, Italien, Boxer Casa Bartolini

 

Se mere om vores opdræt under evaluering af opdræt og under avlsdata.

Født 14-08-2018

Antal

Tigrede (tg)

Rødgule (rg)

Hvide (hv)

Dødfødte

Ganespalte

Hanner

1

 

 

1

1

0

Tæver

3

1

1

1

1 (1rg)

0

F-kuldet er kommet til verden tirsdag d. 14. august, det blev til 2 levedygtige hvalpe.

 

Første hvalp blev født normalt ved sædefødsel men med en del besvær, resten af kuldet sad fast trods kraftige presseveer. Det lykkedes ikke at få næste hvalp frem i fødselskanalen, så de sidste 3 hvalpe blev forløst ved kejsersnit.

Desværre var 2 af hvalpene døde, en hvid han havde været død længe og var ved at gå i opløsning, heldigvis fik vi en fin levende tæve ud.

Årsag til fødselsbesvær og kejsersnit er muligvis grundet forsnævring af overgangen fra børhornene til livmoderhalsen, eller/og manglende aktivitet og bevægelse fra 2 døde hvalpe.

 

Status:

4 hvalpe heraf 2 døde.

Ingen ganespalter, hareskår, haleknæk eller manglende endetarm ej heller hos de to døde. Første hvalp er født normalt, de resterende 3 er taget ved kejsersnit.

 

Se øvrige data om F-kuldet under siden avlsdata.

https://cosmodicasabartolini.kulsvierkrogen.dk/#share?id=cf4e3d74-18fb-428f-8b9c-dcb1f2e899b1

Kennel Kulsvierkrogen v/ Louise Pahle - 2980 Kokkedal - 29801667 - pahle@kulsvierkrogen.dk