Koeb af hvalp

   


KØB AF HVALP

VILKÅR FOR KØB AF HVALP FRA KULSVIERKROGEN

For at få de bedste betingelser for en god start for hvalpene er tæven opdateret med vaccination og ormekur. Tæven er i fysisk god form og fodres med et godt proteinrigt foder. I midten af løbetiden sættes hun på hvalpefoder. Tæven er endvidere vaccineret mod herpesinfektion ved parring og før fødsel.


Følgende er inkl. ved køb af hvalp:


  • DKK stambog
  • DKK købsaftale
  • Registrering i Dansk Hunderegister
  • Chipmærkning
  • Sundhedsattest
  • 1. vaccination mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus og parainfluenza
  • Ormekur 3 gange
  • Hvalpe foderpakke fra Royal Canin
  • Hvalpemappe med diverse informationer
  • Hvalpen hjerteundersøges vha. Doppler-scanning ca. 7 uger gammel
  • Hvalpens nyrefunktion undersøges ved urin- og evt. blodprøver i 7-8 ugers alderen

I er meget velkomne til at besøge os, inden hvalpene fødes samt fra 3 uger efter fødsel.


Vi forbeholder os ret til at vælge frit mellem de opskrevne hvalpekøbere. Hvalpene vælges og fordeles i samråd med os, hvor der tages højde for individuelle behov og ønsker, dette vil ikke foregå, før hvalpene er omkring 6 uger gamle.


Der må påregnes et merbeløb på prisen for hvalpen til undersøgelse for HD, AD, OCD, knæledsarthrose, spondylose og hjertelidelser. Dette beløb refunderes af sælger, når resultaterne foreligger.


Mentalbeskrivelse af hvalpene er en vigtig del af vores avlsarbejde, derfor skal alle hvalpene mentalbeskrives, inden de er fyldt 2 år.